- Aflastning er som regel nødvendigt. Man bør skåne knæet mod belastning, hvis det er smertefuldt. Det vil ofte være nok til, at generne går over af sig selv.
- Man kan alligevel udføre såkaldte quadricepsøvelser. Det vil sige, at man strammer lårmusklen mange gange om dagen uden at bøje knæet.
- Man kan eventuelt tage et mildt smertestillende middel, f.eks. ibuprofen eller paracetamol.
- Det kan være en god ide at tabe sig, hvis man er overvægtig.
- Vurder om der bør skiftes træningssko.
Hvornår bør man søge læge ved knæsmerter?
- Ved akutte skader, som giver stærke knæsmerter, bør man til snarlig undersøgelse hos læge.
- Mildere og mere længerevarende knæsmerter bør undersøges af læge.
Hvad gør lægen ved knæsmerter?
Spørgsmål lægen kan stille efter knæskade:
- Hvornår skete uheldet?
- Hvor gør det ondt?
- Hvordan skete uheldet?
- I hvilken stilling stod knæet, og hvordan blev det vredet?
- Var det en kontaktskade? Hvordan?
- Har der været hævelse af knæet? Hvor hurtigt kom hævelsen?
- Føltes eller hørtes et smæld da skaden skete?
- Har knæet været aflåst? (dvs. at man ikke kan strække ud i knæleddet)
- Er det vanskeligt at sidde på hug?
Spørgsmål lægen kan stille dig, hvis der ikke har været en knæskade:
- Hvor længe har generne været tilstede?
- Hvor gør det ondt?
- Er der stående arbejde?
- Er der aktiviteter som belaster knæet ekstra meget?
- F.eks. jogging, vægtløftning, cykling etc.
- Er det vanskeligt at gå op og ned ad trapper?
- Er det vanskeligt at hoppe?
- Forekommer smerterne hos et barn efter, at det har været i fysisk aktivitet?
- Forsvinder smerterne i hvile?
- Er der smerter i andre led end i knæet?
- Er der nogen i familien, som har reumatiske sygdomme (leddegigt)?
- Har du selv haft reumatiske sygdomme eller andre sygdomme?
Lægeundersøgelsen
- En knæledsundersøgelse kan bestå af, at lægen mærker på strukturerne omkring leddet, tester kraft og bevægelighed og tester for påvisning af korsbåndsskader, meniskskader eller andre ledbåndsskader.
- Nogle gange er det nødvendigt for lægen at aftappe ledvæske. Det skal udføres, hvis der er voldsom ansamling af væske eller ved behov for at undersøge ledvæsken.
Andre undersøgelser
- Hvis lægen har mistanke om underliggende sygdom, er det nødvendigt at tage blodprøver.
- Når man skal udredes for skader i knæet, er følgende undersøgelser relevante: Røntgen, CT-skanning, MR-skanning og eventuelt artroskop.
Henvisning til specialist eller sygehus
- Ved skader er det som regel aktuelt at henvise til sygehuset til billedundersøgelser og eventuel vurdering af ortopædkirurg.
- Belastningslidelser kan i de fleste tilfælde håndteres af egen læge.
Knæskinner fra DonJoy:
- DonJoy 4Titude – fast 4-punktsskinne til ikke-kontaktsport
- DonJoy Armor – fast 4-punktsskinne til kontaktsport
- DonJoy Fullforce – stærk og let 4-punkts knæskinne
- DonJoy Defiance – fast 4-punktsskinne til kontaktsport
- DonJoy OA Adjuster – indstillelig 4-punktsskinne til dagligdagsbrug
- DonJoy OA Nano – verdens letteste slidgigts knæskinne
- DonJoy Playmaker – større, blød hverdagsskinne.
Brug for hjælp?
Hvilken skinne kan hjælpe dig? Se her.
Her får du rådgivning, når du skal have en knæskinne.