• Aflastning er som regel nødvendigt. Man bør skåne knæet mod belastning, hvis det er smertefuldt. Det vil ofte være nok til, at generne går over af sig selv.
  • Man kan alligevel udføre såkaldte quadricepsøvelser. Det vil sige, at man strammer lårmusklen mange gange om dagen uden at bøje knæet.
  • Man kan eventuelt tage et mildt smertestillende middel, f.eks. ibuprofen eller paracetamol.
  • Det kan være en god ide at tabe sig, hvis man er overvægtig.
  • Vurder om der bør skiftes træningssko.

Hvornår bør man søge læge ved knæsmerter?

  • Ved akutte skader, som giver stærke knæsmerter, bør man til snarlig undersøgelse hos læge.
  • Mildere og mere længerevarende knæsmerter bør undersøges af læge.

Hvad gør lægen ved knæsmerter?

Spørgsmål lægen kan stille efter knæskade:

  • Hvornår skete uheldet?
  • Hvor gør det ondt?
  • Hvordan skete uheldet?
    • I hvilken stilling stod knæet, og hvordan blev det vredet?
    • Var det en kontaktskade? Hvordan?
  • Har der været hævelse af knæet? Hvor hurtigt kom hævelsen?
  • Føltes eller hørtes et smæld da skaden skete?
  • Har knæet været aflåst? (dvs. at man ikke kan strække ud i knæleddet)
  • Er det vanskeligt at sidde på hug?

Spørgsmål lægen kan stille dig, hvis der ikke har været en knæskade:

  • Hvor længe har generne været tilstede?
  • Hvor gør det ondt?
  • Er der stående arbejde?
  • Er der aktiviteter som belaster knæet ekstra meget?
    • F.eks. jogging, vægtløftning, cykling etc.
  • Er det vanskeligt at gå op og ned ad trapper?
  • Er det vanskeligt at hoppe?
  • Forekommer smerterne hos et barn efter, at det har været i fysisk aktivitet?
    • Forsvinder smerterne i hvile?
  • Er der smerter i andre led end i knæet?
  • Er der nogen i familien, som har reumatiske sygdomme (leddegigt)?
  • Har du selv haft reumatiske sygdomme eller andre sygdomme?

Lægeundersøgelsen

  • En knæledsundersøgelse kan bestå af, at lægen mærker på strukturerne omkring leddet, tester kraft og bevægelighed og tester for påvisning af korsbåndsskader, meniskskader eller  andre ledbåndsskader.
  • Nogle gange er det nødvendigt for lægen at aftappe ledvæske. Det skal udføres, hvis der er voldsom ansamling af væske eller ved behov for at undersøge ledvæsken.

Andre undersøgelser

  • Hvis lægen har mistanke om underliggende sygdom, er det nødvendigt at tage blodprøver.
  • Når man skal udredes for skader i knæet, er følgende undersøgelser relevante: Røntgen, CT-skanning, MR-skanning og eventuelt artroskop.

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved skader er det som regel aktuelt at henvise til sygehuset til billedundersøgelser og eventuel vurdering af ortopædkirurg.
  • Belastningslidelser kan i de fleste tilfælde håndteres af egen læge.

 Knæskinner fra DonJoy:

Brug for hjælp?

Hvilken skinne kan hjælpe dig? Se her.

Her får du rådgivning, når du skal have en knæskinne.