Hvad er knæsmerter?

Knæsmerter kan have mange årsager. Knæene er store led, som udsættes for store belastninger. I knæleddet findes knogle og brusk, ledhinder, menisker, ledbånd og slimsække. Omkring knæleddet er der desuden sener og muskler. Alle disse strukturer kan indgå som årsag til smerter i knæet.

Forekomst

  • Forekomsten af patienter med knæsmerter stiger. Det kan have sammenhæng med flere idrætsskader (håndbold, fodbold, ski) og ensidig belastning.
  • I en undersøgelse opgav 30% af alle kvinder og 25% af alle mænd, at de havde haft knæsmerter i løbet af de sidste 12 måneder.
  • 80% af alle børn i skolealderen har haft knæsmerter. 15% af disse søger læge for generne.
  • Ældre kvinder har oftere knæsmerter end ældre mænd.
  • 1-2% af patienterne hos de praktiserende læger klager over knæsmerter.

Hvordan opstår knæsmerter?

  • Overbelastninger kan føre til senebetændelser, betændelser i senefæster og slimsække.
  • Også knogler og brusk kan overbelastes.
  • Slidforandringer kan føre til forkalkninger i benet og betændelser i brusk og knogle.
  • Gigtsygdomme kan ødelægge selve ledstrukturerne: ledhinder, knogle og brusk.
  • Skader i form af ledbåndsskader, meniskskader og brud er også hyppige.

Hyppige årsager til knæsmerter

  • Slidgigt

    • Forekommer mest hos ældre eller hos personer, som har haft en alvorlig knæskade tidligere.
    • Tilstanden giver smerter i knæet i hvile og ved belastning. Man har smerter, når man skal i gang med at gå. Der er hvilesmerter og natlige smerter ved fremskreden sygdom.
  • Slidgigt i knæskal (patellofemoral artrose)
    • Er hyppigt efter 40-års alderen.
    • Tilstanden giver smerter fortil i knæet. Smerterne fremprovokeres ved gang i bakket terræn, samt ved at sidde med knæet bøjet.
  • Knæledsbetændelse (artrit)
    • Kan skyldes en lang række forskellige underliggende sygdomme, med og uden bakterier.
    • Der opstår smerter, hævelse, øget varme og nedsat bevægelighed i leddet.
  • Betændelse i knogle og brusk (osteokondrit)
    • Et knoglestykke kan løsnes fra ledfladen og danne et såkaldt frit legeme i ledhulen, som kan komme i klemme i leddet og give aflåsning.
    • Patienterne er normalt mellem 15 og 20 år.
    • Typisk har der været en eller flere tidligere skader i leddet. Man kan opleve aflåsningstilfælde af leddet, knæsmerter, knæsvigt og hævelse.
  • Forreste korsbåndsskade

    • Alvorlig knæskade som ofte opstår ved, at knæet roterer, mens foden står fast på underlaget.
    • Ofte hos idrætsudøvere.
    • Giver smerte og knæsvigt i knæet.
  • Bagerste korsbåndsskade

    • Alvorlig knæskade som ofte opstår ved, at knæet roterer, mens foden står fast på underlaget.
    • Ofte hos idrætsudøvere.
    • Giver smerte og knæsvigt i knæet.
  • Skade af ydre sideledbånd
    • Knæskade som ofte opstår ved at underbenet bøjes indad, og ydersiden af knæleddet udsættes for stræk. Ofte hos idrætsudøvere.
    • Giver smerte og fornemmelse af knæsvigt i knæet.
  • Skade af indre sideledbånd
    • Knæskade som opstår ved, at læggen bøjes udad, og indersiden af knæleddet udsættes for stræk. Ofte hos idrætsudøvere.
    • Giver smerte og afmagtsfølelse i knæet.

Hvad kan man selv gøre ved knæsmerter?

  • Aflastning er som regel nødvendigt. Man bør skåne knæet mod belastning, hvis det er smertefuldt. Det vil ofte være nok til, at generne går over af sig selv.
  • Man kan alligevel udføre såkaldte quadricepsøvelser. Det vil sige, at man strammer lårmusklen mange gange om dagen uden at bøje knæet.
  • Man kan eventuelt tage et mildt smertestillende middel, f.eks. ibuprofen eller paracetamol.
  • Det kan være en god ide at tabe sig, hvis man er overvægtig.
  • Vurder om der bør skiftes træningssko.

Hvornår bør man søge læge ved knæsmerter?

  • Ved akutte skader som giver stærke knæsmerter, bør man til snarlig undersøgelse hos læge.
  • Mildere og mere længerevarende knæsmerter bør undersøges af læge.

Hvad gør lægen?

Spørgsmål lægen kan stille efter knæskade:

  • Hvornår skete uheldet?
  • Hvor gør det ondt?
  • Hvordan skete uheldet?
    • I hvilken stilling stod knæet, og hvordan blev det vredet?
    • Var det en kontaktskade? Hvordan?
  • Har der været hævelse af knæet? Hvor hurtigt kom hævelsen?
  • Føltes eller hørtes et smæld da skaden skete?
  • Har knæet været aflåst? (dvs. at man ikke kan strække ud i knæleddet)
  • Er det vanskeligt at sidde på hug?

Spørgsmål lægen kan stille dig, hvis der ikke har været en knæskade:

  • Hvor længe har generne været tilstede?
  • Hvor gør det ondt?
  • Er der stående arbejde?
  • Er der aktiviteter som belaster knæet ekstra meget?
    • F.eks. jogging, vægtløftning, cykling etc.
  • Er det vanskeligt at gå op og ned ad trapper?
  • Er det vanskeligt at hoppe?
  • Forekommer smerterne hos et barn efter, at det har været i fysisk aktivitet?
    • Forsvinder smerterne i hvile?
  • Er der smerter i andre led end i knæet?
  • Er der nogen i familien, som har reumatiske sygdomme (leddegigt)?
  • Har du selv haft reumatiske sygdomme eller andre sygdomme?

Lægeundersøgelsen

  • En knæledsundersøgelse kan bestå af, at lægen mærker på strukturerne omkring leddet, tester kraft og bevægelighed og tester for påvisning af korsbåndsskader, meniskskader eller  andre ledbåndsskader.
  • Nogle gange er det nødvendigt for lægen at aftappe ledvæske. Det skal udføres, hvis der er voldsom ansamling af væske eller ved behov for at undersøge ledvæsken.

Andre undersøgelser

  • Hvis lægen har mistanke om underliggende sygdom, er det nødvendigt at tage blodprøver.
  • Når man skal udredes for skader i knæet, er følgende undersøgelser relevante: Røntgen, CT-skanning, MR-skanning og eventuelt artroskop.

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved skader er det som regel aktuelt at henvise til sygehuset til billedundersøgelser og eventuel vurdering af ortopædkirurg.
  • Belastningslidelser kan i de fleste tilfælde håndteres af egen læge.

DonJoys knæskinner, der kan bruges ved knæsmerter:

Forhandlerliste over DonJoy knæskinner.

Brug for hjælp?

Hvilken skinne kan hjælpe dig? Se her.

Her får du rådgivning, når du skal have en knæskinne.